Vulkanudbrud af Rán Flygenring
"Undskyld, men hvad kalder man det dér?" -
råber Kaktus, og peger på en plet glødende
rødt og skoldhedt ude i den grå lavamark.
Billedbogen Eldgós (Vulkanudbrud) blev i 2023 tildelt
Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris. Juryens
motivering lød bl.a. sådan:
"Elegant væves billede og tekst sammen til en legende,
humoristisk beretning om en broget skare turister, og deres
møde med et vulkanudbrud. Fortællingen, som sprudler
af kraft, både fanger vores fascination af ekstreme
naturfænomener, og driver den afsted. Men den sætter
også fingeren på de modsatrettede følelser, som
vækkes, dels når jorden revner, lavaen flyder, og nye
bjerge opstår, dels stillet overfor hverdagsproblemer som
f.eks. en luseepidemi, eller at ens nærmiljø
oversvømmes af turister. Et gennemgående træk i
bogen er spændingen mellem det små og det
kæmpestore, og det er dét, der giver
fortællingen sin helt særegne intensitet.
Bogens illustrationer er fulde af underfundige detaljer, som
formår at gribe unge læsere. (…..) Er naturen
bare til for at underholde os, eller burde vi selv tage et
større ansvar for, hvordan vi interagerer med den?
Eldgós en forhåbning om, at vi kan finde en måde
at leve i samklang med naturen".
Når Nordisk litteraturuge i 2024 markerer jubilæet for Islands selvstændighed, tager vi i turistbus sammen med Kaktus i bogen Eldgós. Kaktur er ikke imponeret, men dagen tager en uventet drejning….